|
|
|
Eksportandel af nettoomsætningen =
|
|
|
Hjemmemarkedsandel af nettoomsætningen =
|
|
|
Årsomsætning pr. medarbejder =
|
|
|
|
|
Til top |
Lønandel i direkte produktionsomkostninger =
|
|
|
Materialeandel i direkte produktionsomkostninger =
|
|
|
Diverse-andel i direkte produktionsomkostninger =
|
|
|
Forholdet mellem antal indirekte og direkte arbejdstimer =
|
|
|
Direkte lønudgifters andel af samlede udgifter til arbejdsløn =
|
|
|
Indirekte lønudgifters andel af samlede udgifter til arbejdsløn =
|
|
|
Gennemsnitlig direkte bruttotimeløn =
|
|
|
|
Gennemsnitlig indirekte bruttotimeløn =
|
|
|
|
|
Til top |
Kontante kapacitetsomkostningers andel af de samlede kapacitetsomkostninger =
|
|
|
Af- og nedskrivningers andel af de samlede kapacitetsomkostninger =
|
|
|
|
|
Til top |
Dækningsgrad 1 =
|
|
Dækningsgrad 1 udtrykker hvor stor en del af nettoomsætningen, der resterer til dækning
af øvrige omkostninger samt til hovedaktivitetens resultat efter afholdelse af direkte
produktionsomkostninger.
|
|
Dækningsgrad 2 =
|
|
Dækningsgrad 2 udtrykker det samme som Dækningsgrad 1, blot efter afholdelse af samtlige
variable omkostninger.
|
|
Dækningsbidrag 2 per medarbejder =
|
|
|
Kapacitetsgrad =
|
|
Kapacitetsgraden er udtryk for lønsomheden i den kapacitetsindsats, som har været til
rådighed i perioden.
|
|
Værditilvækst ved ordinær drift i pct. af modsvarende ressourceforbrug =
|
|
|
Værditilvækst ved ordinær drift i pct. af personaleomkostninger ialt =
|
|
|
Værditilvækst ved ordinær drift per medarbejder =
|
|
|
Nulpunktsomsætning =
|
|
Nulpunktsomsætningen er den nettoomsætning, som ved given Dækningsgrad 2 lige netop kan
dække summen af variable omkostninger, samlede kapacitetsomkostninger samt
nettorentebyrde og lignende.
|
|
Sikkerhedsmargen =
|
|
Sikkerhedsmargenen angiver, med hvor mange procent nettoomsætningen efter
omstændighederne kan mindskes ved det foreliggende kapacitetsgrundlag, eller hvor meget
den skal øges, før driften lige netop kan dække variable omkostninger, samlede
kapacitetsomkostninger samt nettorentebyrde og lignende.
|
|
Driftsmæssig løftestang-effekt =
|
|
Dette nøgletal angiver den procentuelle ændring i resultat af hovedaktivitet ved 1%
ændring i nettoomsætningen under forudsætning af konstante kapacitetsomkostninger og
konstant Dækningsgrad 2. Den driftsmæssige løftestang-effekt er et indirekte udtryk for
hovedaktivitetens omkostningsstruktur. Stor løftestang-effekt er ensbetydende med
mulighed for stor resultatforbedring ved omsætningsforøgelse men jo også med risiko for
stor resultatforringelse ved fald i omsætningen.
|
|
|
|
Til top |
Ved rentabilitet forstås virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital,
som er udtrykt ved aktivsummen.
|
|
Afkastningsgrad på samlede aktiver =
|
|
Denne afkastningsgrad udtrykker forrentning af samlet investering i virksomheden ved
ordinært og finansielt resultat excl. renter af gæld.
|
|
Afkastningsgrad på driftens aktiver =
|
|
Driftsmæssigt afkast målt på driftens aktiver alene uden hensyn til, om disse aktiver er
egen- eller fremmedfinansieret ("erhvervsøkonomisk rentabilitet").
En sammenligningsværdi for afkastningsgrad er opnåelig forrentning ved langfristet,
passiv investering.
|
|
Overskudsgrad =
|
|
Overskudsgraden er et mål for den økonomiske effektivitet i virksomhedens ordinære drift
udtrykt ved, hvor stor en procentdel af nettoomsætningen, der bliver til økonomisk
resultat.
|
|
Driftsaktivernes omsætningshastighed =
|
|
Omsætningshastigheden for driftens aktivmasse belyser virksomhedens evne til at skabe
omsætning med den givne investering i driften, d.v.s. graden af tilpasning mellem
omsætning og investering.
|
|
Sammenhængen mellem afkastningsgrad, overskudsgrad og omsætningshastighed af driftens
aktiver:
|
Afkastningsgrad på driftens aktiver =
|
|
|
Egenkapitalens forrentningsprocent =
|
|
Forrentning af egenkapitalen (før skat) ved periodens resultat excl. ekstraordinære
poster ("privatøkonomisk rentabilitet"). Bør overstige forrentningen af alternative,
mere sikre investeringer med en passende risikopræmie.
|
|
Finansiel løftestang-effekt ved den aktuelle afkastningsgrad =
|
|
Finansiel løftestang-effekt angiver procentuel ændring i egenkapitalens
forrentningsprocent ved 1% ændring i resultat før gældsrenter og lignende ved den
aktuelle afkastningsgrad på samlede aktiver. Nøgletallet er et indirekte udtryk for
virksomhedens finansieringssammensætning. Stor finansiel løftestang-effekt betyder stor
forbedring i egenkapitalens forrentning ved resultatforbedring, men jo også stor
forringelse ved resultatforringelse.
|
|
Regnskabsmæssig kursværdi af selskabskapital =
|
|
Teoretisk kursværdi af virksomhedens selskabskapital baseret på egenkapitalens
ultimostørrelse (benævnes også "indre kursværdi").
|
|
Price/Earning-værdien =
|
|
P/E-værdien for et selskab udtrykker børsfolks vurdering selskabets aktier.
|
|
Kurs/indre værdi-forholdet =
|
|
K/I-forholdet er et andet mål for børsens vurdering af virksomheden.
|
|
Udbytteprocent =
|
|
Deklareret udbytte for en periode i procent af selskabskapitalen ved periodens udløb.
|
|
|
|
Til top |
Egenkapitalandel =
|
|
Egenkapitalandelen angiver hvor stor en del af virksomhedens formue, der er finansieret
med egenkapital, eller hvor meget aktiverne kan falde, før egenkapitalen vil være tabt.
Egenkapitalandelen er et udtryk for virksomhedens soliditet.
|
|
Fremmedkapitalandel =
|
|
Fremmedkapitalandelen angiver, hvor stor del af formuen, som er finansieret med
fremmedkapital (og hensættelser), og er således et udtryk for den finansielle risiko,
virksomheden er undergivet, idet fremmedkapitalen har krav på kontante ydelser, også når
virksomheden går dårligt.
|
|
Gennemsnitlig rentefod for fremmedkapital =
|
|
|
Udloddet andel af hovedaktivitetens indtjening =
|
|
Den andel af indtjeningsbidraget, som i perioden er udbetalt til virksomhedens ejere
og til samfundshusholdningen.
|
|
Selvfinansieringsandel af hovedaktivitetens indtjening =
|
|
Den del af indtjeningsbidraget, der resterer til virksomhedens konsolidering efter
udlodning.
|
|
Selvfinansieringsgrad =
|
|
Selvfinansiering med indtjente midler i pct. af periodens samlede kapitaldækning.
|
|
Opsparingsgrad =
|
|
Konsolideringen i perioden i pct. af periodens samlede kapitalanvendelse.
|
|
Selvfinansieret andel af nettoinvestering i driften =
|
|
Den del af årets nettoinvestering i driftsaktiviteten, som har kunnet finansieres med
periodens indtjening efter udlodning.
|
|
Aktivitetsbestemt investering i procent af Dækningsbidrag 1 =
|
|
Aktivitetsbestemt pengebinding i varebeholdninger og kundekredit per 100 Kr indtjent
Dækningsbidrag 1.
|
|
Gennemsnitlig investering per medarbejder =
|
|
|
|
|
Til top |
Gennemsnitlig lagertid for råvarer og hjælpemidler =
|
|
|
Gennemsnitlig lagertid for varer under fremstilling =
|
|
Det er her forudsat, at produktionsomkostningerne i nævneren foruden ressourceforbruget
medgået til realisering af nettoomsætningen også rummer forbruget til igangværende
arbejder for fremmed regning:
|
|
Gennemsnitlig lagertid for færdigvarer =
|
|
|
Gennemsnitlig lagertid for samtlige varer under ét =
|
|
|
Hver af ovenstående lagertider kan omregnes til omsætningshastigheder efter udtrykket:
|
Omsætningshastighed =
|
|
|
Gennemsnitlig gennemløbstid fra råvaremodtagelse til færdigvarelevering =
|
|
|
|
|
Til top |
Gennemsnitlig kredittid hos leverandører =
|
|
Leverandørkredittiden udtrykker virksomhedens gennemsnitlige betalingssædvane, hvis alle
varer tænkes købt på kredit og belagt med samme merværdiafgift.
|
|
Gennemsnitlig kredittid til kunder =
|
|
Kundekredittiden viser "gennemsnits-kundens" betalingssædvane, hvis alle varer og
tjenesteydelser tænkes solgt på kredit og alle indenlanske salg belagt med samme
merværdiafgift.
|
|
Hver af kredittiderne kan også omregnes til omsætningshastigheder efter udtrykket:
|
Omsætningshastighed =
|
|
|